Miniferie
Det siger sig selv, at en miniferie er en kort ferie. Ellers ville den naturligvis ikke hedde miniferie, men sommerferie, vinterferie, efterårsferie eller noget andet som er længere end kortvarigt.
At holde ferie er i høj grad et psykologisk fænomen. I den forstand, at man indstiller sig på feriens tidsfaktor på en bestemt måde. Den lange ferie indebærer god tid til at forholde sig til det man har som mål for ferien, og der er ikke den samme komprimering, som en miniferie indebærer. Det er meget fint at psyken sørger for denne passende indstilling. Det er ikke det samme som at man skal nå meget på en kort ferie, men forstår man at være tilstede hvor man nu end er, er det ensbetydende med at man er helt væk fra dagligdagen. Det lader sig trods alt ikke gøre at bruge en uge på at omstille sig, hvis miniferien kun er på 4 dage. Omstillingen må indtræde straks!
Jeg blev meget opmærksom på fænomenet for mange år siden, da jeg var en tur i Harzen. Det var udpræget en miniferie, idet der kun var tale om to overnatninger. Dvs. vi kom den første dag om eftermiddagen og gik en god tur, så byen og spiste middag. Næste dag besøgtes en by – det var vist Wernigerode – og medens vi gik i byen, gik det pludselig op for os, at vi var kommet dagen før og skulle hjem dagen efter. Men da vi var i det, vi var i, gjorde det ikke noget. Der var masser af tid til oplevelser. Det var indstillingen, der gjorde at det var sådan. Havde det været en ugelang ferie, havde denne oplevelse af miniferien naturligvis ikke været en mulighed